Hedeland - det må godt være dramatisk

Månedens profil i november 2020

Hedeland er på mange måder en unik naturpark, fastslår Tina Vesth. Siden 2015 har hun været direktør for det I/S, som kommunerne Høje-Taastrup, Greve og Roskilde har etableret til at drive og udvikle det cirka 1.000 hektar store område. 

Mest unikt er det, at Hedeland ikke er en 'naturlig' naturpark, men opstået i takt med, at grusgrave er taget ud af drift og omdannet til rekreative områder. Foreløbig drejer det sig om cirka 1.000 hektar, men hele området - inklusive nuværende og kommende graveområder - udgør ca. 1.500 ha, hvor I/S Hedeland kan købe jord op i takt med, at der er gravet færdigt. 

Må ikke blive for pænt
Lige nu afventer Hedeland I/S, at NCC får gravet færdig i Tranemose (på kortet: det lyse område vest for Reerslev), hvorefter arealet skal indgå i naturparken. Foruden NCC graver Nymølle Stenindustrier og Roskilde Sten & Grus også grus i Hedeland-området.  

- Når et firma får gravetilladelse, skal det også lave en plan for, hvordan området skal efterbehandles. Tranemose er det næste område, der afsluttes, og vi har et rigtig godt samarbejde med NCC om, hvordan de skal efterlade området, når vi overtager det.

- Som landskabsarkitekt gør jeg mig i god tid nogle overvejelser om, hvordan området gerne skal komme til at se ud ad åre. Vi vil gerne have et landskab med nogle kontraster, så jeg taler med gravførerne om, hvordan de helst skal grave, så vi får nogle stejle skrænter og ikke kun nogle fine, klappede skråninger. Det må gerne være til at se - også om mange år - hvor voldsomt det har været, mens her blev gravet. 

- Det må ikke blive for pænt, men gerne afspejle hvor dramatisk et indgreb grusgravninger er, synes jeg. Og ikke kun for det onde – efter endt grusgravning får vi langt større biodiversitet, hvor mange af de planter og dyr, fx sommerfugle, som er trængte i Danmark, trives.

Tre kommuner sammen om driften
I/S Hedeland blev dannet i 1978, dengang også med Roskilde og Københavns amter som interessenter. Nu er det kun de tre kommuner, der står bag. Kommunegrænserne går gennem området, men hvad angår økonomi og brug er der ingen kommuneskel. Kommunerne betaler ligeligt, og alle kan bruge området ligeligt. Det årlige budget er på 5 mio. kr., hvoraf de 4 mio. går til drift og knap 1 mio. til anlæg og andre initiativer.

Bestyrelsen består af tre fra hvert byråd, og formandsposten går på skift. I øjeblikket er Lars Prier fra Høje-Taastrup formand og Jens Børsting fra Roskilde næstformand. 

Der ligger en udviklingsplan
Kommunerne godkendte for et par år siden en stor udviklingsplan for Hedeland. 

Tina: - I dag kan det godt være lidt svært at se, hvor Hedeland begynder og ender, og hvor skal jeg parkere? Det skal vi have afhjulpet, så gæsterne trygt lander på en P-plads og kan indtage området derfra. Men i øvrigt er det da lidt fantastisk, at du kan blive væk i Hedeland; det kan man godt få følelsen af, synes jeg.

- Ifølge planen skal vi have tre primære P-pladser, god skiltning og nogle overskuelige ruter, så du på forhånd ved, hvad du går ind til. Og så skal der være en stor rute, rundt i hele Hedeland.

Kommunerne har vedtaget en udviklingsplan som i udgangspunktet skal være implementeret inden 2030. Lige nu er der trådt lidt på bremsen fra kommunernes side, hvad angår økonomien, men Tina er tilfreds med, at der er sat en retning at styre efter, selv om ikke alle elementer i planen kan realiseres her og nu.

Landskab med forskelle
En af Udviklingsplanens hovedgreb ”Hedebjergene” – en 'bjergkæde' ned gennem parken opbygget med tilkørt jord – er for nuværende opgivet, da lovgivningen pt. forbyder, at der tilføres jord i et udgravet område. 

- Så må vi finde andre måder at tydeliggøre forskellen i terrænet på, siger Tina. Vi arbejder meget med kontraster mellem det åbne og lukkede, og det arkitektoniske og det naturlige osv. Det er nok der, vi adskiller os fra andre naturparker - at det ikke kun skal være ’naturligt’ naturligt, men at der også godt må være noget menneskeskabt natur. 

- Man taler om ’5 km landskaber’ og ’100 km landskaber’. Vores slettelandskab er et ’100 km landskab’, hvor du danner dig et indtryk af landskabet, selv om du kører hurtigt forbi - '100 km i timen'. Den type landskab er mindre interessant at gå rundt i. Et ’5 km landskab’ skal give dig overraskelser. Vi ønsker at have begge typer, og det har vi også.

En speciel natur uden muldjord
At naturen er så speciel i Hedeland skyldes, at det er en næringsfattig jord, hvor muldlaget mangler. Mange planter, der har svært ved at gro andre steder, trives fint her, fx orkideer og græsarter. Træerne i Hedeland vokser heller ikke så hurtigt som andre steder. Den store variation i terrænet giver mange sol- og skyggesteder og dermed også større artsrigdom.

Tina: - Når de stopper med at grave, begynder det hurtigt at vokse op med pionerplanter. Havtorn trives fint herude, ligesom birk og pil kommer af sig selv. Senere kommer fx eg. Vi gør ikke noget. I 1980’erne var her en del forsøg med hvilke planter, der kunne vokse under disse forhold. Hvad kan klare sig på disse næringsfattige jorde? Før plantede man sig til den natur, man gerne ville have, men i dag lader vi naturen selv bestemme.

- I virkeligheden er vores udfordring at sørge for, at det hele ikke vokser til i skov, da vi ønsker at bevare kontrasterne i landskabet. Det gør vi maskinelt, hvor vores to mand i marken slår store arealer med traktor. Men det kan også gøres med dyrehold med får, geder, kvæg eller større drøvtyggere. Det prøver vi at kigge ind i med vores udviklingsplan. Jeg kunne rigtig godt tænke mig, at vi fik et hegn hele vejen rundt, så Hedeland blev én stor fold, men det kan også give nogle udfordringer i forhold til vores brugere, hvis nogle nu er bange for køer for eksempel. 

Hvem er brugerne
Hvem - og hvor mange - der bruger Hedeland, er nærmest umuligt at gøre op, da der er mange indgange til området. En indikation kan de foreninger og Facebookgrupper, der er knyttet til området, give. En hestegruppe på Facebook kom hurtigt op på 500 medlemmer, og af mountainbikere er der anslået mellem 500 og 700. 

- Her er dejligt mange foreninger, som bruger området og har oprettet egne faciliteter herude. Skiklubben er jo en af de mest markante med Danmarks eneste skilift, men her er mange andre, bl.a. rideklubber, knallertklub, amfiteater, opera, motocross, Sjællandsringen, golfklub og vinlaug. De har ca. 50 km grusstier og 50 km ridestier at bolte sig på, og så er her jo også vin-terrasser og en 5 km lang veteranjernbane, der stadig udbygges, oplyser Tina.

- Vi forsøger også at gøre brug af hinanden. For eksempel efterlyste Brandhøjbanen en mulighed for at tilbyde deres brugere kaffe. Jeg spurgte De gule Spejdere, om det var noget for dem, og det ville de gerne. Så det er nærmest blevet en win-win-win, hvor banen får glade kunder, spejderne tjener lidt penge, og gæsterne bliver længere i området og kører flere ture med togene.

- Hedeland Golfklub, som lejer arealer af os, har jeg opfordret til at gøre deres restaurant til et spisested for alle gæster i Hedeland, og den opfordring har de taget imod og bl.a. ændret navnet fra Restaurant InGolf til Café Hedeland. 

60.000 spejdere på lejr i 2022
Med opbakning fra de tre kommuner har I/S Hedeland sagt ja til at huse Spejdernes Lejr 2022 i uge 30. En event, der holdes hvert fjerde år, og hvor der ventes at deltage ca. 60.000 spejdere. Med gæster kommer besøgstallet op over 100.000, hvilket gør det til den absolut største event i Hedelands historie.

Tina: - Vi har øvet os lidt i de seneste år med besøg af organisationen Borderland og deres ugelange event, hvor de bl.a. bygger nogle markante monumenter. Normalt fjerner de monumenterne igen, men jeg ville gerne, at vi også fik noget værdi ud af samarbejdet, så det første år lod de figuren 'Den Sørgende Mand' blive stående, og året efter byggede de Templet, der er blevet lidt af et pejlemærke i naturparken.

- Spejderne passer fint ind i vores område, hvor de skal være på Hedesletten i det nordøstlige hjørne af Hedeland. Og de passer fint ind i vores filosofi om at hjælpe hinanden. Vi har aftalt, at nogle af de faciliteter, som de skal etablere for at få en så stor lejr til at fungere, bliver stående. Hvilke præcist er endnu ikke aftalt. Og Spejdernes Lejr 2022 er i sig selv så stor en begivenhed, at medieomtalen også vil give Hedeland synlighed, så endnu flere bliver opmærksomme på denne unikke perle, påpeger Tina. 

• Læs mere om udviklingsplanen for Hedeland. 
• Besøg Hedelands hjemmeside og læs meget mere om naturparken og de mange aktiviteter.