Dansk Retursystem: Over 1,1 milliard dåser og flasker håndteres

Månedens profil i januar 2017

Det er store tal, de arbejder med hos Dansk Retursystem A/S på Baldersbuen i Baldersbrønde ved Hedehusene. De tæller til over 1,8 million hver dag. Nu, i begyndelsen af det nye år, tæller de endnu mere. Virksomheden håndterer nemlig alle de engangsflasker og dåser med pant på, som indsamles i Danmark. Og her, lige efter jul og nytår, lægger vi ekstra mange dåser og flasker i pantautomaterne.
- Sommeren og perioden lige efter nytår er klart vores to højsæsoner. Men vi har nu pænt travlt året rundt. Her og på vores anlæg i Hedensted ved Horsens håndterer vi hvert år i alt ca. 1,1 milliarder flasker og dåser. Eller i gennemsnit 3,5 millioner om dagen, fortæller Lars Krejberg Petersen, administrerende direktør for Dansk Retursystem.

Mere end 1,8 million enheder passerer gennem anlægget hver dag.

1,8 mia. kr. i omsætning
Virksomheden er etableret i 2000 som et aktieselskab ejet af bryggerierne i Danmark. Siden 2002, hvor engangsemballage blev tilladt, har Dansk Retursystem haft eneret på at drive det danske pantsystem. Omsætningen er tæt på 1,8 mia. kr. Indtægterne kommer fra 1) salg af aluminium, glas og plast 2) overskudspant fra flasker og dåser med pantmærke, som ikke afleveres igen 3) gebyr fra bryggerierne.
- Vi er en nonprofit virksomhed. Har vi overskud, skal vi sænke gebyrerne. I dag betaler bryggerierne 17 øre pr. enhed. Og da det er bryggerierne, der ejer os, holder de også godt øje med, hvordan vi bruger pengene. For eksempel har vi sparet ca. 35 % på at insource afhentningen af flasker og dåser ude hos kunderne. Det er, sammen med sortering og optælling her og i Hedensted, vores to største omkostninger, siger Lars Krejberg Pedersen.
Dansk Retursystem har i dag selv 25 lastbiler i Baldersbrønde og 50 chauffører, da bilerne kører 12 timer om dagen. I alt er der næsten 275 årsværk i Baldersbrønde, der også er hovedkontor, og ca. 175 i Hedensted.

Alt bliver genanvendt
Opgaven for Dansk Retursystem er at indsamle og optælle engangsemballage og derefter sørge for, at det bliver genanvendt bedst muligt. Det vil sige, at det bliver til nye flasker og dåser – eller til anden fødevareemballage igen, fortæller Lars Krejberg Petersen:
-Næsten alt glas sælges til glasværket i Holmegaard, mens aluminium for det meste ryger direkte i smelteværkerne hos dåsefabrikanterne. Plastflasker har en lidt længere vej, fordi de består af tre elementer, nemlig flasken, låg og etiket. De virksomheder, vi sælger plast til, sørger for fjerne etiketten, sortere kapslerne fra, flå plasten i flager og sortere efter farve, så alt bliver genanvendt.
-Vi er jo unikke på den måde, at vi arbejder med emballage, der er godkendt til fødevarer. Materialerne kan genanvendes på mange måder, men der er strenge krav, hvis emballagerne skal genanvendes til drikke- og fødevarer. Når vi på den måde kan sørge for, at flasker og dåser kan bruges igen og igen, sparer vi på jordens råstoffer.

En balle plastflasker klar til videre transport fra anlægget i Hedehusene.

Henter emballage 15.000 steder
Dansk Retursystem har komprimatorer stående i forbindelse med flaskeautomaterne i ca. 3.000 butikker landet over. Butikkerne er de steder, hvor der indleveres flest flasker og dåser. Hvis det er mere end 250.000 stykker, er det gratis for butikken at have en komprimator, der automatisk håndterer emballagen. Derudover indsamles der emballage fra ca. 12.000 mindre butikker, kiosker, kontorer, restauranter m.m., hvor det hentes i sække. Hver sæk har en kode, så når indholdet er talt op, bliver panten sat ind på kundens konto.

Engangsflasker går frem
I de første år, efter at engangsemballage blev tilladt i 2002, lå markedets andel af engangsemballage nede på 3-4 %, mens resten var de solide glasflasker og plastflasker, der kan genbruges op til 30 gange. Men den fordeling har ændret sig markant nu, fortæller Lars Krejberg Petersen:
- I dag udgør engangsemballage ca. 80 % af det samlede marked for øl og vand. Det er en udvikling drevet af forbrugerne. Mon ikke mange tænker, når de står ved flaskehylden, at engangsemballage er mere æstetisk end de småridsede glasflasker? 

Brug for mere plads i Høje-Taastrup
Den voksende andel af engangsemballage betyder også, at virksomheden på Baldersbuen har måtte udvide i flere omgange. Den er stadig kraftigt udfordret på plads, men er i dialog med kommunen om en permanent løsning.
- Høje-Taastrup er en ideel placering for en virksomhed som vores, påpeger Lars Krejberg Petersen. Der lå grundige analyser til grund for, at vi havnede her. Blandt andet tæller det meget, at vi har mange små kunder i det indre København og derfor mange mindre transporter. Infrastrukturen er altafgørende for os, hvor en stor del handler om logistik. Høje-Taastrup er en ideel placering, også fordi her er en jernbaneterminal. På sigt kan jeg godt se, at vi sender plasten til Tyskland med tog. 

Behandler også tyske dåser
En anden stor udfordring for Dansk Retursystem er uvisheden om pant på emballage fra grænsehandelen. Hvis Tyskland og Danmark bliver enig om en aftale, bliver der brug for endnu mere kapacitet på de to danske anlæg.
- Det er en udbredt misforståelse, at der ikke er pant i Tyskland. Tyskerne betaler 0,25 euro i pant. Det særlige ved den danske grænsehandel er, at du kan blive fritaget for den pant ved at udfylde en blanket. Den mulighed har hollænderne ikke. De må pænt køre tilbage og aflevere dåserne i Tyskland, hvis de vil have deres pant retur, fortæller Lars Krejberg Petersen.

Interesse fra andre lande
Det tyske pantsystem er drevet af dagligvarehandelen selv, mens det i Danmark er reguleret med en bekendtgørelse til Miljøbeskyttelsesloven. Systemet i de andre nordiske lande minder om det danske, dog med visse forskelle. I Norge indgår mælkekartoner og emballage til rengøringsmidler også i systemet.
- Estland, Litauen og Island har også pantsystemer, der ligner vores. Så det er gerne folk sydfra og fra den tredje verden, som kommer her for at høre om vores løsning. De kommer fra vidt forskellige systemer, men har det samme problem: Har du ikke et pantsystem, så har du et affaldsproblem. Men kan du skabe værdi af dit affald, kan du løse dit problem. Det er det, de gerne vil høre om, siger Lars Krejberg Petersen.

Japan, Thailand, Burkina Faso, Bulgarien og Cypern er nogle af de lande, som adm. direktør Lars Krejberg Petersen og Dansk Retursystem har haft besøg fra det seneste år.

Vi afleverer 90 %
- Også det danske system er sat i værk for at undgå et affaldsproblem. Vi er nu oppe på at få 90 % af emballage med pant retur. Faktisk er det også 90 % af danskerne, som synes, at retursystemet er godt. Det er en høj andel, sammenlignet med andre lande. Systemet har en bred folkelig opbakning, uanset alder og geografi. De fleste lærer fra barns ben, at sådan gør man.
Dansk Retursystem arbejder stadig på at forbedre systemet og give os forbrugere flere muligheder for at aflevere emballagen og få vores pant retur. Genbrugspladsen i Høje-Taastrup Kommune er et af 12 steder landet over, hvor der står en pantstation. Her kan man aflevere sin emballage i en særlig sæk. Ti dage senere, når indholdet er talt op, går panten ind på din konto.
Lars Krejberg Petersen kan også fortælle, at de flasker, som vi afleverer før sikkerhedstjekket, inden vi skal ud og flyve, også havner i Baldersbrønde. Københavns Lufthavne donerer flaskerne til Røde Kors, som så får panten via Dansk Retursystem.